- Ophavsret og vilkår
Version 4.0 · Sidst opdateret: 10-09-2026
Disse vilkår (“Vilkårene”) gælder for din brug af nedenstående communities (hver især “Communityet”), som drives af Fagbasen.dk ApS, CVR-nr. 26844266, Rådhusstræde 15, 1466 København K (“Udbyderen”).
Aktuelt drives følgende community af Udbyderen:
- SMV.community (smv.community)
Disse Vilkår suppleres af Udbyderens Privatlivspolitik samt af det pågældende communitys egne specifikke regler (fx fællesskabsregler), hvor sådanne findes. Udbyderens generelle handelsbetingelser vil desuden gælde, hvis/når du køber eller tegner en betalt ydelse via Communityet — de offentliggøres, når det bliver aktuelt. Ved uoverensstemmelse mellem disse Vilkår og et communitys egne specifikke regler har disse Vilkår forrang, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af de specifikke regler.
Ved at oprette en profil, eller på anden måde bruge Communityet, accepterer du disse Vilkår. Accepterer du dem ikke, skal du undlade at bruge Communityet.
1. Ophavsret til indhold på Communityet
1.1. Communityets design, kode, logoer, varemærker, tekster og øvrigt materiale, som Udbyderen selv har skabt (dvs. bortset fra Dit Indhold, jf. punkt 4), tilhører Udbyderen eller dennes licensgivere og er beskyttet af lov om ophavsret. Du opnår ingen licens eller rettigheder til dette materiale ved at bruge Communityet.
1.2. Det er tilladt for fysiske personer at udskrive eller downloade sådant materiale til egen, personlig brug. Det er ikke tilladt at kopiere, genudsende, distribuere eller på anden måde anvende det til kommercielle eller offentlige formål, herunder til brug i en virksomhed, uden Udbyderens forudgående skriftlige samtykke.
2. Links til og fra Communityet
2.1. Enkeltstående, ikke-kommerciel brug af dybe links til Communityets indhold (fx med tydelig kildeangivelse) er velkommen. Enhver brug af dybe links til kommercielle formål — uanset om det sker enkeltstående eller gentagne gange — kræver forudgående skriftlig aftale med Udbyderen.
2.2. Det er ikke tilladt at linke til Communityet på en måde, der får Communityet til at fremstå som en del af en anden hjemmeside (framing), uden forudgående skriftlig aftale med Udbyderen.
2.3. Communityet kan indeholde links til tredjeparts hjemmesider. Udbyderen har ikke kontrol med og er ikke ansvarlig for indholdet på eller tilgængeligheden af sådanne hjemmesider. Din brug heraf sker på eget ansvar.
3. Oprettelse af profil og konto
3.1. For at bruge visse dele af Communityet skal du oprette en profil ved at afgive korrekte, fyldestgørende og opdaterede oplysninger.
3.2. Du er selv ansvarlig for, at de oplysninger du afgiver, er korrekte, og for løbende at holde dem opdaterede. Udbyderen er ikke ansvarlig for konsekvenser af forkerte eller forældede oplysninger, du selv har afgivet.
3.3. Du er fuldt ansvarlig for at holde dine login-oplysninger (adgangskode m.v.) fortrolige og for al aktivitet, der sker på din konto — uanset om aktiviteten er udført af dig selv eller af tredjepart, der har fået adgang til dine login-oplysninger, medmindre dette skyldes en sikkerhedsbrist hos Udbyderen. Du skal straks underrette Udbyderen, hvis du har mistanke om uautoriseret brug af din konto.
3.4. Oplysninger og indhold, du tilføjer til din profil, er som udgangspunkt synlige for Communityets øvrige brugere. Undlad derfor at angive oplysninger, du ikke ønsker delt med andre brugere, herunder dit private telefonnummer og din privatadresse.
3.5. Din e-mailadresse er en undtagelse fra punkt 3.4: den videregives ikke til tredjepart og er ikke synlig for Communityets øvrige brugere, medmindre du selv vælger at offentliggøre den på din profil. Vi anbefaler, at du bruger din private e-mailadresse (eller en anden e-mailadresse, du selv råder over) ved oprettelse af din profil, så du bevarer adgangen til din konto, hvis du på et tidspunkt skifter job.
3.6. Du må kun oprette én profil, og profilen skal være i dit eget, rigtige navn. Du må ikke oprette eller bruge en profil på vegne af en anden person, eller under et opdigtet navn.
3.7. Du må ikke tilføje CPR-numre, helbredsoplysninger eller andre særlige kategorier af personoplysninger til din profil, jf. punkt 4.2.
4. Din adfærd og dit indhold
4.1. Vi forventer en ordentlig og respektfuld tone blandt brugerne af Communityet. Uenighed og saglig debat er velkommen — men skal foregå på et ordentligt grundlag. Du må derfor ikke nedgøre, håne eller på anden måde tale nedsættende til eller om andre brugere, herunder på baggrund af køn, religion, politisk overbevisning, udseende, hudfarve, seksuel orientering, alder, handicap eller anden personlig egenskab.
4.2. Du må ikke bruge Communityet til at:
- Udgive ulovligt, injurierende, krænkende, chikanerende, nedgørende eller på anden måde skadeligt indhold, herunder hadefuldt eller nedsættende indhold rettet mod enkeltpersoner eller grupper på baggrund af køn, religion, politisk overbevisning, udseende, hudfarve, seksuel orientering, alder eller handicap
- Krænke tredjeparts rettigheder, herunder ophavsret, varemærker eller forretningshemmeligheder
- Udsende spam, uopfordret markedsføring, kædebreve, pyramidespil eller vildledende indhold
- Udgive dig for at være en anden person eller enhed, eller på falsk grundlag angive din tilknytning til en person, virksomhed eller organisation
- Forsøge at skaffe uautoriseret adgang til Communityet, andre brugeres konti eller Udbyderens systemer
- Forfalske eller manipulere med systemgenererede beskeder, bekræftelser eller data på Communityet
- Anvende bots, scripts, crawlere, “scraping”-værktøjer eller lignende automatiserede metoder til at tilgå, indsamle eller uploade data fra/til Communityet
- Uploade virus, skadelig kode eller andet, der kan forstyrre eller beskadige Communityet, andre brugeres udstyr eller data
- Belaste Communityets infrastruktur unødigt, f.eks. ved gentagne uploads eller uforholdsmæssigt store datamængder
- Bruge Communityet til formål, der er i strid med gældende lovgivning
- Dele CPR-numre, helbredsoplysninger, biometriske data eller andre særlige kategorier af personoplysninger (jf. databeskyttelsesforordningens artikel 9) — hverken dine egne eller andres. Communityet er ikke indrettet til at opbevare denne type oplysninger, og vi kan fjerne sådant indhold uden forudgående varsel
- Dele manipulerede billeder, lyd eller video (“deepfakes”), der fejlagtigt fremstiller en person som sigende eller gørende noget, personen ikke har sagt eller gjort
- Misbruge Communityets anmeldelses- eller klagesystem, herunder ved bevidst falske, chikanerende eller gentagne anmeldelser
Det pågældende communitys egne specifikke regler kan indeholde yderligere eller mere detaljerede regler for indhold og adfærd, herunder om politisk og religiøst indhold.
4.3. Alt indhold, du uploader, deler eller på anden måde gør tilgængeligt på Communityet (“Dit Indhold”), er dit fulde ansvar. Du garanterer, at Dit Indhold ikke krænker tredjeparts rettigheder, at oplysningerne du afgiver er sande og korrekte, og at du har de nødvendige rettigheder til at dele det. Kommunikation eller materiale, du i øvrigt sender til Udbyderen (f.eks. via formularer eller e-mail), behandles ikke som fortroligt eller ophavsretligt beskyttet.
4.4. Ved at dele Dit Indhold på Communityet giver du Udbyderen en vederlagsfri, ikke-eksklusiv, overdragelig, verdensomspændende licens til at vise, distribuere, reproducere og henvise til Dit Indhold — herunder, efter Udbyderens eget skøn, på tværs af Udbyderens nuværende og fremtidige communities, medier og formater — til brug for at drive og markedsføre Communityet og Udbyderens øvrige virksomhed. Udbyderen kan endvidere frit anvende ideer, koncepter og viden, der måtte fremgå af Dit Indhold, til udvikling af sine produkter og tjenester.
4.5. Udbyderen fører ikke forudgående kontrol med brugernes indhold, men forbeholder sig ret til uden varsel at fjerne indhold eller lukke konti, der efter Udbyderens vurdering strider mod disse Vilkår, det pågældende communitys egne regler eller gældende lovgivning. Udbyderen kan uddelegere en tilsvarende adgang til at redigere og fjerne andre brugeres kommentarer, jf. det pågældende communitys egne regler herom. Uafhængigt heraf kan Udbyderen til enhver tid fjerne eller flytte indhold af hensyn til Communityets vedligeholdelse, struktur eller aktualitet — uanset om indholdet i øvrigt overholder disse Vilkår.
4.6. Du er eneansvarlig for enhver interaktion, aftale eller transaktion, du indgår med andre brugere via Communityet. Udbyderen er ikke part i og påtager sig intet ansvar for sådanne aftaler mellem brugere.
4.7. En begrænsning eller suspension af din adgang kan være tidsbegrænset eller på ubestemt tid, efter Udbyderens vurdering.
4.8. Udbyderen kan indføre krav om forhåndsgodkendelse af opslag og/eller kommentarer, generelt eller for udvalgte spaces, før de offentliggøres.
5. Ansvarsfraskrivelse
5.1. Communityet stilles til rådighed “som beset” (“as-is”) og “som tilgængelig”. Udbyderen garanterer ikke, at Communityet er fejlfri, uafbrudt tilgængelig, sikker eller fri for virus eller andre skadelige komponenter.
5.2. Opslag, kommentarer og andet indhold, som brugere deler på Communityet, er udtryk for den pågældende brugers egne holdninger og synspunkter — ikke Udbyderens. Udbyderen påtager sig intet ansvar for indhold, oplysninger, råd eller anbefalinger, som andre brugere deler på Communityet. Udbyderen fraskriver sig ethvert ansvar for direkte, indirekte og afledte tab, tabte muligheder, tabt fortjeneste eller anden skade, der måtte opstå, fordi du har handlet i tillid til råd eller vejledning fra andre brugere af Communityet. Enhver brug heraf sker på eget ansvar.
5.3. Udbyderen er ikke ansvarlig for driftsforstyrrelser, nedbrud, tab af data eller manglende tilgængelighed, herunder forhold der skyldes tredjepartsleverandører eller forhold uden for Udbyderens rimelige kontrol.
5.4. Du er selv ansvarlig for det tekniske udstyr, den internetforbindelse og den software (herunder browser), der kræves for at bruge Communityet. Udbyderen fraskriver sig ansvar for tab, der skyldes, at dette ikke lever op til Communityets tekniske krav.
5.5. Arrangerer et medlem eller en anden bruger et arrangement (fx et webinar, kursus eller event) via Communityet, er Udbyderen ikke part i og påtager sig intet ansvar for arrangementets afholdelse, indhold, kvalitet eller aflysning. Din deltagelse sker på eget ansvar og efter aftale direkte med arrangøren.
5.6. Stiller Communityet funktioner til rådighed, der helt eller delvist genererer indhold automatisk (fx AI-baserede forslag eller skriveassistance), kan dette indhold være unøjagtigt, ufuldstændigt eller misvisende. Du er selv ansvarlig for at gennemgå og vurdere sådant indhold, før du anvender, deler eller handler på baggrund af det.
6. Force majeure
Udbyderen er ikke ansvarlig for manglende opfyldelse af sine forpligtelser efter disse Vilkår, i det omfang den manglende opfyldelse skyldes forhold, som Udbyderen ikke med rimelighed kunne have forudset ved disse Vilkårs ikrafttræden, og som Udbyderen ikke kunne afværge eller overvinde (force majeure), herunder men ikke begrænset til strømsvigt, internetudfald, angreb på it-systemer, naturkatastrofer, krig, strejke eller myndighedsindgreb.
7. Ansvarsbegrænsning
7.1. Udbyderens ansvar over for dig, uanset ansvarsgrundlag, er i videst muligt omfang efter gældende ret begrænset til direkte tab og kan ikke overstige et beløb svarende til det, du eventuelt har betalt til Udbyderen for adgang til Communityet i de seneste 12 måneder. For gratis brugere af Communityet er Udbyderens ansvar dermed begrænset til DKK 0.
7.2. Udbyderen er under ingen omstændigheder ansvarlig for indirekte tab, følgeskader, driftstab, tabt fortjeneste, tab af data eller goodwill.
7.3. Intet i disse Vilkår begrænser eller fraskriver ansvar, som ikke lovligt kan begrænses eller fraskrives efter dansk ret, herunder ansvar for forsæt eller grov uagtsomhed, eller for personskade forvoldt ved Udbyderens fejl eller forsømmelse.
8. Din skadesløsholdelse af Udbyderen
Du accepterer at holde Udbyderen skadesløs for ethvert krav, tab, ansvar eller udgift (inklusive rimelige advokatomkostninger), som Udbyderen måtte pådrage sig som følge af: (a) din brug af Communityet, (b) Dit Indhold, (c) din overtrædelse af disse Vilkår eller det pågældende communitys egne regler, eller (d) din krænkelse af tredjeparts rettigheder — i det omfang dette ikke skyldes Udbyderens egne forhold.
9. Opsigelse og lukning af konto
9.1. Du kan til enhver tid anmode om at få lukket din konto ved at kontakte Udbyderen via det pågældende communitys kontaktside. Den nærmere proces og frist herfor fremgår af det pågældende communitys egne regler.
9.2. Udbyderen kan uden varsel suspendere eller lukke din konto og din adgang til Communityet, hvis du overtræder disse Vilkår, det pågældende communitys egne regler, gældende lovgivning, eller hvis Udbyderen af andre rimelige grunde vurderer det nødvendigt. Du er ikke berettiget til erstatning eller kompensation som følge heraf.
9.3. Udbyderen kan til enhver tid vælge at indføre betaling for hele eller dele af Communityet. Vil du ikke betale, kan din konto lukkes med et rimeligt varsel, jf. i øvrigt punkt 10 om væsentlige ændringer. Udbyderen kan derudover opsige og lukke en brugers konto med et rimeligt varsel uden at angive en grund.
10. Ændringer af disse Vilkår
Udbyderen kan til enhver tid ændre disse Vilkår. Væsentlige ændringer vil blive varslet, f.eks. via e-mail eller opslag på Communityet. Den til enhver tid gældende version findes på Communityet. Din fortsatte brug af Communityet efter en ændring udgør accept af de opdaterede Vilkår.
11. Øvrige bestemmelser
11.1. Skulle en bestemmelse i disse Vilkår blive kendt ugyldig eller uden retsvirkning af en domstol, berører det ikke gyldigheden af de øvrige bestemmelser, som forbliver i kraft. Parterne er i så fald forpligtet til at lade den ugyldige bestemmelse erstatte af en gyldig bestemmelse, der i videst muligt omfang opnår det oprindeligt tilsigtede formål.
11.2. Udbyderens undladelse af at håndhæve en bestemmelse i disse Vilkår i et konkret tilfælde indebærer ikke et afkald på retten til at håndhæve bestemmelsen på et senere tidspunkt.
11.3. Udbyderen kan overdrage sine rettigheder og forpligtelser efter disse Vilkår, herunder til et selskab i samme koncern eller til en erhverver ved salg af virksomheden eller Communityet, uden dit forudgående samtykke. Du kan ikke overdrage din konto eller dine rettigheder efter disse Vilkår til andre.
12. Lovvalg og værneting
Disse Vilkår er underlagt dansk ret. Tvister mellem Udbyderen og en bruger skal så vidt muligt søges løst i mindelighed. Kan en tvist ikke løses i mindelighed, kan hver part anmode om, at der iværksættes mediation ved en mediator udpeget af Mediationsinstituttet, i henhold til Mediationsinstituttets regler herom. Fører mediationen ikke til en løsning, afgøres tvisten ved Udbyderens hjemting, medmindre andet følger af ufravigelige værnetingsregler.
13. Virksomhedsoplysninger og kontakt
Fagbasen.dk ApS CVR-nr. 26844266 Rådhusstræde 15, 1466 København K
Spørgsmål til disse Vilkår kan rettes til os via det pågældende communitys kontaktside.